Luftkastellet der blev sprængt af Stieg Larsson

Spændende og underholdende og hurtigt læst. Er faktisk lidt ked af, at der ikke kommer flere bøger om Mikael Blomkvist, Lisbeth Salander, Erika Berger og alle de andre.

The History of Love af Nicole Krauss

The History of Love af Nicole Krauss handler om i hvert fald to personer: Leo Gursky og Alma Singer, der begge bor i New York. Leo er en gammel polsk-amerikansk jøde, Alma en 12-15 årig jødisk pige, der har mistet sin far og bor med sin intellektuelle mor og sin religiøse lillebror. Men der er er flere lag i historien, som egentlig ikke er svær at følge med i…og så alligevel lidt. Det er først til slut, eller i hvert fald tæt på slutningen, at der danner sig et nogenlunde samlet billede.

Leo flygtede i sin ungdom fra nazismen i Europa og endte i New York, hvor han med det samme opsøger den pige han forelskede sig i hjemme i Polen, og som var flygtet før ham. Da deres møde ikke falder heldigt ud, dropper Leo tanken om at se hende igen, men de næste mange, mange år følger han alligevel både hende og hendes familie på afstand.

Alma ønsker egentlig bare at hendes mor skal ud af sin ensomhed og blive lykkelig igen. Da moderen får et tilbud om at oversætte en særlig bog, The History of Love, håber Alma, at manden, som har bedt om denne oversættelse, måske kunne være noget for moderen. På grund af bogen flettes Almas og Leos liv sammen, men inden da skal alle personer igennem mange tanker.

Denne meget korte omtale yder faktisk ikke bogen spor retfærdighed. Der er mange flere lag i bogen, og en del flere personer at tage stilling til. Jeg kom ikke så nemt igennem den, som jeg havde forventet, og ved egentlig ikke, hvad jeg rigtigt synes om den. Men møgdårlig var den ikke.

Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer

Hvad er der helt præcis galt med Oscar Schell, den niårige dreng, som er hovedpersonen i Jonathan Safran Foers meget omtalte, og roste, roman Extremely Loud and Incredibly Close? Er han autist? Psykisk syg? Damp-barn? Dybt traumatiseret? Jeg ved det ikke, men han er i hvert fald på jagt efter noget. En løsning, et nøglehul, en dør, en forløsning, en forklaring. En forklaring på hvordan, og måske hvorfor, hans far døde i World Trade Centerets ene tårn d. 11.9.2001. Denne jagt på løsninger og forklaringer sender ham ud i New Yorks gader og stræder og bygninger samtidig med at han spiller på sin tamburin, skriver fanbreve til Stephen Hawking, øver Hamlet, fabrikerer smykker og googler ord han ikke kender allerede.

Sideløbende med Oscars vandringer rundt i New York, hvor han opsøger forskellige folk, der måske har nøglen til en eller anden form for løsning, følger læseren også Oscars bedsteforældres liv. Eller mangel på samme. Det foregår via breve, skrevet af enten bedstemoderen eller bedstefaderen.

Parallelen mellem terrorangrebet 11.9.2001 på New York og bombardementet af Dresden under 2. verdenskrig er til at tage at føle på, men ellers er det en bog, en fortælling, hvor man som læser bliver sat til at reflektere over tingene, stilen, handlingerne. Den er ikke svær eller besværlig at læse, men symbolikken er tyk sine steder og både handling, stil og personer kan være meget øretæveindbydende. Det gør dog ikke bogen mindre interessant, at man som læser dermed er nødt til at ‘forholde sig’ og det er sandsynligvis også det, der bl.a. er forfatterens ønske. Nogle gange læner Foer sig en smule for meget op ad en anden newyorker-forfatter, Paul Auster, dog uden at plagiere.

Jeg ville meget gerne have været helt vild med den her bog, men jeg er ikke 100 % overbevist om, at den nu også er det mesterværk, som den har fået ry for.

A Kiss of Shadows af Laurell K. Hamilton

Dette er en sjov, sexet, erotisk og let læst knaldroman om fe-prinsessen Merry Gentry. Merry er halvt menneske, halvt fe og hører til The Unseelie Court, der regeres af hendes nådesløse tante, Dronningen af luft og mørke.

Merry har ikke altid kunnet leve op til tantens kongelige standarder, og derfor er hun på evig flugt fra hende. I denne første bog om Merry Gentry er hun bosat i Los Angeles, hvor hun arbejder som privatdetektiv. Men hendes tante vil have hende tilbage til hoffet, og tager alle midler i brug. Før Merry ovetales/tvinges tilbage til hoffet, og før hele serien egentlig kan begynde, er det nødvendigt for læseren med en del baggrundsviden om den verden, der bliver beskrevet. Det er en verden med mennesker, feer, trolde, hekse, goblins og alle mulige andre væsner og uvæsner og det er en verden med både lysende hvid magi og kuldslået, ond sort magi.

Læseren får også en hel del detaljer om alle disse væsners store seksuelle appetit! Der bliver ikke lagt fingre imellem når forfatteren folder de seksuelle eskapader ud - Merrys kæreste i begyndelsen af bogen er en sæl(!!), der er blevet forvandlet til et menneske ved et uheld. Hans største ønske er at blive forvandlet tilbage til en sæl….

Så er scenen sat, og snart står det klart, at Merry må tilbage til hoffet, The Unseelie Court, og træffe nogle særdeles ubehagelige valg, der har at gøre med hendes status som prinsesse, hendes djævelske tante og hendes endnu mere djævleske fætter. Smukke fe-mænd omgiver hende og hun har svært ved at træffe de nødvendige valg.

Det er der kommet denne lille sjove og ret erotiske historie ud af. En historie med en heltinde, der ubtinget lever livet fuldt ud. Historiens ramme med alle mulige og umulige overnaturlige væsner er også fin, selvom sartere sjæle måske vil finde alle de erotiske detajler om sex mellem trolde, hekse, feer osv for meget. Forfatteren Laurell K. Hamilton er mest kendt for sin serie om vampyrjægeren Anita Blake, som jeg er stor fan af. Jeg har omtalt de to første Anita Blake bøger her og her.

Kærlighed i koleraens tid af Gabriel Garcia Marquez

Jo, det er da en god historie og en god bog. Og så er den også meget velskrevet. Historien om Fermina Daza, Juvenal Urbino og Florentino Aziza fangede mig fra begyndelsen. Vi er et eller andet sted i Sydamerika i slutningen af 1800-tallet - begyndelsen af 1900-tallet i et land plaget af bogerkrige, kolera og kærlighed. Den lidt besynderlige skikkelse Florentino Aziza forelsker sig i den meget unge Fermina Daza og begynder at gøre kur til hende på sin egen, noget forkrampede, facon med strømme af poetiske breve. Fermina Daza på sin side falder også for ham, og begynder at skrive breve tilbage til ham. Deres brevveksling kommer til at vare flere år, også efter at Ferminas far har opdaget forbindelsen og forsøgt at sætte en stopper for den, ved at tvinge sin datter ud på en længerevarende rejse.

Da Fermina endelig vender tilbage fra sin lange rejse, har hun på ingen måde glemt Florentino, og hun regner med holde forbindelsen vedlige. Men da hun tilfældigt ser ham på det lokale marked, skifter hun mening, og bryder forbindelsen øjeblikkeligt.

Over de næste 50+ år følger læseren Florentino, Fermina og hendes mand, den fine læge Juvenal Urbino. Ikke én dag går hvor Florentino ikke tænker på Fermina, ja, han lever udelukkende for den dag, hvor han kan genoptage forbindelsen med hende. Da Ferminas mand dør, tager han med det samme ud til hende, hvor han ved hendes nyligt afdøde mands begravelse, bekendtgør, at han aldrig har glemt hende…..

Sådan begynder historien, mere eller mindre, og det er derfor ikke ment som en ‘spoiler‘. Skrivestilen er den såkaldte magiske realisme, som bl.a. Isabel Allende også benytter. Faktisk mindede denne roman mig fra begyndelsen om nogle af Allendes romaner, fx Åndernes Hus, men da Kærlighed i koleraen tid er vistnok er nogle år ældre end Åndernes Hus, må det nødvendigvis være Allende der har fået inspiration fra Marquez og ikke omvendt.

Ud af fem mulige, vil jeg give Kærlighed i koleraens tid fire. Jeg synes, at den bliver en smule lang i spyttet til sidst, og jeg kunne egentlig godt have undværet de sidste 30-50 sider. Ellers meget anbefalelsesværdig.

Cross af James Patterson

Ikke specielt god bog af forfatterfabrikken James Patterson. Dog bedre end den rædselsfulde London Bridges, som jeg havde bestemt måtte være den absolut sidste Patterson-bog jeg nogensinde læste. Det blev det så ikke…

I denne bog har Alex Cross droppet sit FBI-job og har fået sin egen psykolog-praksis. Der går dog ikke lang tid før han bliver hvirvlet ind i opklaringen af en række bestialske voldtægter i Washington DC-området. Voldtægterne viser sig måske, måske ikke, at have forbindelse til mordet på hans kone ti år tidligere.

Samtidig følger vi Michael Sullivan, der går under navnet “Slagteren fra Sligo”. Sullivan er hitman for mafiaen, som han rager uklar med. Han går nu sine egne morderiske veje, og på et tidspunkt er disse veje nødt til at krydses med Alex Cross.

Dårligt skrevet, kun marginalt underholdende, tyndt plot….der er ikke meget at komme efter her.

Book of the Dead af Patricia Cornwell

Dette er bog nummer 15 om retsmedicineren Kay Scarpetta. Kay har været udsat for meget i de knapt 20 år som er den tidslinje bøgerne foregår over og som også passer nogenlunde med deres udgivelser. Bøgerne har været mildest talt svingende i kvalitet. De første var fantastiske, så var der et par stykker der var decideret dårlige. Derpå udkom så tre gode i rap, og nu denne, nr. 15. Den var ikke specielt god. Handlingen var forvirrende og jeg savnede fokus på forbrydelsen og dens opklaring. I stedet var der alt for mange mærkelige ting i spil, personerne opførte sig ret irriterende og selvom denne bog, som alle de andre, er velskrevet, var der var alt for mange lange dialoger, som dels var kedelige og dels ikke rigtigt førte nogen steder hen.

Men altså. En ung, lovende tennisspiller er blevet myrdet i Rom, og sammen med en psykiater/profiler/ex-FBI agent er Kay er blevet tilkaldt for at se på beviserne sammen med det italienske politi og en italiensk retsmediciner. Liget af den unge kvinde har bl.a. fået fjernet øjnene og morderen har fyldt sand i de tomme øjenhuler.

Tilbage i USA er Kay’s investigator, den tidligere kriminalbetjent Pete Marino, ved at rode sig ud i noget med en kvinde har har mødt på en bar, samtidig med at han bliver mere og mere fordrukken og aggressiv. Det bliver ikke bedre da Kay kommer tilbage fra Italien, og finder ud af at han, Marino, har haft den nye veninde med på besøg i lighuset. Computergeniet Lucy, Kays niece, som er tidligere FBI-agent, psykiateren Marilyn Self med sit eget talkshow og andre personer blandes hurtigt ind i sagen enten på den ene eller den anden måde inden den bliver opklaret. Historien stritter i alle retninger og kan sådan set kun anbefales til læsere som er kendte med personerne og baggrundshistorierne fra de tidligere bøger. Den kan ikke stå alene. Men selvom jeg har læst alle tidligere bøger, var denne alligevel meget skuffende.

 

Ondt blod af Arne Dahl

Ondt blod er bog nummer to om A-holdet, et team af særligt udvalgte politifolk i Stockholm, der skal opklare særlige forbrydelser, som de almindelige politikredse ikke kan eller vil opklare. Misteriose var den første, og den er omtalt her. Politimanden Paul Hjelm er en slags hovedperson, og det er også ham, der sammen med den eneste kvinde på holdet, Kerstin Holm, bliver sendt til USA for at få oplysninger om den amerikanske seriemorder, man mener, er rejst ind i Sverige. Seriemorderen, Kentucky-morderen, har angiveligt myrdet en svensk litteraturkritiker i Newark lufthavnen, og har benyttet litteraturkritikerens billet til selv at rejse til Sverige. Panikken breder sig, og A-holdet må tage alle midler og ressourcer i brug, for at stoppe morderen. Men inden længe finder man ligene af de første svenske ofre, og Paul Hjelm og Kerstin Holm må afsted til USA for at tale med den mand, der havde sagen mens den kørte i USA.

Sagen bliver mere og mere indviklet, men dog ikke så indviklet at læseren ikke kan følge med. På et tidspunkt kører det næsten lidt for let og med lidt for letkøbte løsninger, ligesom nogle af personerne, der på den ene eller den anden måde kommer ind i sagen, ikke rigtigt bliver ført helt til dørs. Man spørger sig selv, hvad de pågældende personer egentlig skulle i historien til at begynde med.

Men når det er sagt, er det en fin krimi, og jeg vil helt sikkert læse de andre i serien, som jeg tror, der er kommet en 6-7 stykker af efterhånden.

The Risk of Darkness af Susan Hill

Dette er tredje bog i serien om kriminalkomissær Simon Serrailer, hans familie, kollegaer og andre i den fiktive engelske by Lafferton. De to første, The Various Haunts of Men samt The Pure in Heart er omtalt her, og jeg vil ikke anbefale at man læser dem i uvilkårlig rækkefølge.

Den forrige bog sluttede uden at der rigtigt blev bundet nogen ender på nogen af handlingsforløbene, og derfor havde jeg store forventninger til denne. Serien markedsføres som krimier, men det fandt jeg ud ikke var tilfældet allerede med den første. Jeg har kaldt bøgerne voksen chick lit, og det er nok det, de er. Blandet med lidt damebladsroman og lidt krimi. Altså måske ikke det bedste kvalitetsstempel i virkeligheden. Og jeg er da også lidt skuffet over den sidste. Persontegningerne er stadig fine, om end de tangerer det stereotype, og stemningen i bogen holder også næsten hele vejen, og tager fint tråden op fra de andre bøger, der også er let melankolske på den britiske måde.

Når det så er sagt, er der egentlig ikke så meget at komme efter. Simon og hans korps af betjente leder stadig efter den kidnapper, der i den forrige bog bortførte drengen David Angus. Da de kommer på sporet af kidnapperede ret tidligt i forløbet, gemmer der sig en overraskelse, men derudover er det så som så med overraskelserne. Meget af bogen handler om personerne omkring Simon, og om hvordan et samfund reagerer på kidnappere og mordere. Der er ikke meget opklaringsarbejde, og hele kidnapperhistorien virker mest som en undskyldning for at skrive om en engelsk by og dens indbyggere på godt og ondt. Og det kan alt sammen være meget godt, men ærlig talt, jeg havde håbet på mere spænding og uhygge og opklaringsarbejde og knapt så meget ævle bævle om livet som småbørnsmor eller kvindelig præst i den engelske kirke. Er ikke ubetinget begejstret for denne bog, men læste den dog til ende, uden at det var decideret en pinsel.

Bones to Ashes af Kathy Reichs

Velskrevet og moderat spændende nyeste bog i serien om retsantropologen Tempe Brennan, der arbejder dels i Canada og dels i USA. Handlingen i forrige bog, Break No Bones, foregik i USA, så i denne foregår det (meste) i Canada. Vi skal dog lige en tur på mindernes boulevard, for bogen begynder med Tempes tilbageblik på sin barndoms somre. Dengang hun som halvstor pige mødte den to år ældre franske Evangeline på stranden. I de følgende år mødes pigerne hver sommer, indtil den sommer, hvor Evangeline og hendes søster Obeline, forsvinder ud i den blå luft. Tempe og søsteren Harrys amatørdetektiv-undersøgelser fører ingen steder, og snart efter er det hele glemt.

Men Tempe har ikke glemt det, minderne om Evangeline dukker op engang imellem, hvor Tempe spekulerer på, hvad der egentlig skete den sommer, hvor de to piger forsvandt. Minderne kommer op til overfladen igen, da et ukendt skelet lander på hendes skrivebord kort efter hun er ankommet til Canada. Skelettet stammer fra samme egn som Evangeline, og snart får Tempe mistanke om, at skelettet kan være Evangelines.

Men der er ikke tid til at undersøge gamle skeletter, og slet ikke når man bygger sine mistanker på så spinkelt et grundlag, og Tempe får hurtigt hænderne fulde med mere aktuelle sager om forsvundne piger. Sagerne er dog ikke mere aktuelle end at nogle af dem er flere år gamle, og dermed delvist hører til cold case-afdelingen. Så med detektiverne fra bl.a. denne afdeling for gamle og måske glemte sager, lykkes det alligevel Tempe at sætte undersøgelser i gang, samtidig med at hun rodes langt ind i de mere aktuelle sager om forsvundne piger.

Hendes flamboyante søster Harry og hendes kæreste/ikke-kæreste Ryan kommer hurtigt ind i billedet, og så går det ellers slag i slag, men historien indeholder desværre ikke de store overraskelser, og selvom den er velskrevet er den altså kun moderat spændende. Nogle af de tekniske forklaringer trækker i langdrag, hvilket altid har været problemet med Kathy Reichs bøger. Stadig vældig læseværdig.